Betingelser
Almindelige forretningsbetingelser for IP Services Erhverv
1. Generelt
Nedenstående Almindelige forretningsbetingelser for IP Services (herefter “Betingelser”) skal være gældende for enhver Aftale (herefter Aftalen (erne)), som er indgået mellem 5tel Aps (herefter “5tel”) og den virksomhed (herefter “Kunden”), der er angivet i den enkelte Aftale, som er indgået mellem 5tel og Kunden (herefter “Parterne”). Eventuelle afvigelser fra nedenstående Betingelser skal være skriftligt aftalt mellem Parterne i de enkelte Aftaler for at være gyldige. 5tel kan med 14 dages varsel ændre betingelser, priser mv. Dette varsles på 5tel.dk og via e-mail. Prisændringer til kundens fordel kan træde i kraft med øjeblikkelig virkning.
2. Abonnement og servicer
5tel udbyder IP (Internet Baserede) Servicer (herefter ”Services) og de enkelte Services er beskrevet i de enkelte aftaler. Aftale(r) indgået mellem 5TEL og Kunden, beskriver nærmere omfang og valg af serviceydelse. 5TEL er berettiget til med 1 måneds varsel at ændre Aftalen, priserne eller installationen, såfremt dette er påkrævet af hensyn til trafik, drift og/eller tekniske forhold.
3. Levering
5tels levering sker i henhold til de i Aftalen beskrevne tidspunkter og specifikationer. 5tel er berettiget til at udskyde leveringstidspunktet såfremt det er nødvendigt af tekniske og eller andre årsager. Forsinkelser er også berettiget som følge af forsinkelser fra tredjepartsleverandører herunder hardware-leverandører samt teleoperatører.
4. Tilslutning af udstyr
For udstyr hos Kunden opsættes dette udstyr af 5tel efter nærmere aftale og i henhold til Aftalerne. Udstyret samt evt. udstyr tilkoblet af kunden selv er herefter Kundens eget ansvar og 5tel vil ikke være ansvarlig for fejl, afbrydelser eller forstyrrelser ej heller aftalte service niveauer i Aftalerne.
Såfremt Kunden selv leverer forbindelsen til Internettet, skal Kunden tilsikre at forbindelsen samt tilkoblet udstyr til enhver tid har en sådan kvalitet og med en tilstrækkelig kapacitet til at 5tel kan leverer de aftalte Services i overensstemmelse med Aftalerne.
5. 5tels forpligtelser
5tels forpligtelser er begrænset til levering af de IP baserede ydelser som er specificerede i de enkelte Aftaler og med de service niveauer samt andre betingelser som måtte fremgå af aftalerne.
5tel er forpligtiget til at levere en ydelse som overholder den gældende lovgivning for levering af Teleydelser i forhold til de Aftaler som måtte være underlagt denne lovgivning. 5tel har ansvaret for ledningsveje samt installation udstyr som tilhører 5tel.
Til Tjenesten kan benyttes transmissionsveje, som ejes og/eller drives af andre teleoperatører end 5tel. For Tjenesten gælder således tillige sådanne vilkår, som måtte være fastsat af andre teleoperatører eller aftalt mellem 5tel og andre teleoperatører. 5tel skal i denne forbindelse oplyse Kunden om sådanne vilkår og 5tel skal være således uden forpligtigelse for sådanne transmissionsveje.
6. Ejendomsret
I den udstrækning 5tel hardware og installationer anbringes hos abonnenten, bevarer 5TEL ejendomsretten til disse og abonnenten er straks ved ophør af Aftalen forpligtet til at returnere disse til 5TEL. Abonnenten er uberettiget til at udøve tilbageholdsret i 5tels ejendele i forbindelse med eventuelle krav på 5TEL.
Hardware og Installationer ejet af tredjemand men formidlet af 5tel og som er anbragt hos abonnenten ejes ligeledes af tredjemand og tilbageleveres ved ophør til 5tel, som herefter vil overdrage udstyr til tredjemand.
7. Ansvar
5tel er ikke ansvarlig for tab og skade som følge af afbrydelser eller forstyrrelser i 5tels tjenesteydelser. 5tel kan ligeledes ikke gøres ansvarlig for tab og skade som følge af utilsigtede sikkerhedsmæssige problemstillinger, her under virusangreb, denial of service attacks mv. 5tel fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle forsinkelser. 5tel er ikke ansvarlig for fejl, nedbrud eller andre driftsforstyrrelser, som skyldes forhold, der kan henføres til transmissionsveje, udstyr, anlæg, installationer m.v., der ejes eller drives af andre operatører, eller andre forhold, som ikke skyldes 5tels forsømmelse eller grove uagtsomhed.
Endvidere er 5tel ikke ansvarlig for driftsforstyrrelser, der skyldes foranstaltninger, der er nødvendige af tekniske, vedligeholdelsesmæssige eller driftsmæssige årsager eller er pålagt af tilsynsmyndighederne.
5tel er kun ansvarlig for Kundens direkte tab og hæfter således aldrig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller øvrige indirekte tab , herunder tab af goodwill samt tab der opstår som følge af at aftaler mellem Kunden og tredjemand falder bort eller misligholdes. Kunden kan ikke kræve erstatning for eventuelle merudgifter i forbindelse med anvendelse af alternativ tjenesteudbyder. Kundens anvendelse af en eller flere af 5tels Services sker i enhver henseende på eget ansvar. 5tel kan ikke drages til ansvar for tab eller andre forhold som følge af manglende adgang til Services, e-mails eller information via Internettet. Dette forhold gælder også i de tilfælde hvor manglende adgang skyldes systemnedbrud eller andre forhold hos 5tel som kan indvirke på driften. 5tel påtager sig intet ansvar for tab af data, e-mails eller installeret software m.m. i forbindelse med Kundens brug af 5tels abonnementer og tilknyttede ydelser. 5tel påtager sig intet ansvar for uvedkommendes adgang til Kundens data og interne systemer. 5tel er ikke ansvarlig for fejl og mangler i DNS opsætningen hos andre leverandører eller udbydere som Kunde måtte anvende.
5tel fritages for ansvar for følger af manglende opfyldelse af denne Aftale, såfremt opfyldelsen af 5tels forpligtelser umuliggøres eller er urimeligt byrdefuld på grund af omstændigheder, der ligger uden for 5tels kontrol, og som 5tel ikke med rimelighed kunne forventes at have forudset på tidspunktet for Aftalens indgåelse, og ikke uden væsentlige omkostninger kunne have undgået eller overvundet (herefter “Force Majeure”). Sådanne omstændigheder omfatter, men er ikke begrænset til, regeringsforanstaltninger, naturkatastrofer, lynnedslag, oversvømmelse eller anden betydelig vandskade, ildebrand, afbrudt energiforsyning eller transportmuligheder, krig, oprør, sabotage, hærværk, tyveri, strejke og lockout blandt 5tels egne medarbejdere.
8. Fejlretning
Abonnenten er forpligtet til hurtigst muligt og inden for rimelig tid efter en fejl eller mangels konstatering, at rapportere sådanne fejl eller mangler til 5TEL. I modsat fald fortaber abonnenten retten til at gøre fejlen eller manglen gældende over for 5TEL. Fejl kan rapporteres til 5tel på telefonnummer 91 91 55 55 eller ved fremsendelse af brev på adressen Oddervej 145, 8660 Skanderborg.
Ved abonnentens rettidige rapportering af fejl eller mangler vil 5TEL hurtigst muligt søge at afhjælpe fejl i henhold til vilkårene i Aftalen.
Ved fejlretning er abonnenten forpligtet at give 5tels personale adgang til at efterse abonnentens installation. Fejlretning sker uden beregning, med mindre fejlen eller manglen skyldes forhold uden for 5tel kontrol og ansvar. I så fald forbeholder 5TEL sig ret til at fakturere sit tidsforbrug i henhold til de til enhver tid gældende takster.
9. Nummertildeling
Såfremt Kunden flytter et eksisterende telefonnummer hos anden operatør til 5tel, vil Kundens eksisterende telefonnummer kunne videreføres. I forbindelse med flytning af et eksisterende telefonnummer bemyndiger Kunden 5tel til på sine vegne at begære Kundens eksisterende operatør om at overføre Kundens telefonnummer til 5tel eller en af 5tel udpeget tredjemand via nummer portabilitet. I tilfælde af nyoprettelse af telefonnummer, vil Kunden blive tildelt et telefonnummer. Tekniske eller driftsmæssige forhold kan nødvendiggøre, at Kunden i særlige tilfælde må tildeles et nyt telefonnummer. 5tel er i så tilfælde berettiget til at gøre dette uden ansvar. Kunden informeres om ændringen med længst muligt varsel.
Tekniske, driftsmæssige, markedsmæssige eller regulativer forhold kan nødvendiggøre, at Kunden i særlige tilfælde må tildeles et nyt telefonnummer. 5tel er i så tilfælde berettiget til at gøre dette uden ansvar. Kunden informeres om ændringen med længst muligt varsel.
10. Betaling
Ved oprettelse af en Aftale betaler abonnenten i henhold til Aftalen betaler et oprettelsesgebyr, forfalder dette til betaling ved aftalen indgåelse og underskrift.
Abonnementsafgiften samt service- og/eller supportafgift er fast og betales kvartalsvis forud, første gang når abonnementsydelsen er leveret.
Ved abonnentens bestilling af yderligere kapacitet og eller bruger licenser ud over det, den initielle abonnementsafgift giver ret til, faktureres dette ved levering. 5tels normale betalingsbetingelser er 8 dage netto.
Betaler abonnenten ikke forfaldne beløb senest 5 dage efter forfaldsdatoen, på løber uden varsel et rykkergebyr på kr. 100 samt renter fra forfaldsdatoen med 1 % pr. løbende måned, ligesom 5TEL er berettiget til at hæve aftalen eller ændre betalingsbetingelser for fremtiden.
Krav fra abonnentens side mod 5TEL berettiger ikke abonnenten til at tilbageholde pligtige pengeydelser eller dele heraf eller foretage modregning. 5tel er til enhver tid berettiget til at fastsætte og ændre en kreditgrænse for Kundens forbrug eller kræve sikkerhedsstillelse, herunder indbetaling af depositum fra Kunden. Depositum forrentes ikke og Kunden afholder alle omkostninger forbundet med sikkerhedsstillelsen. Overstiger Kundens udestående den fastsatte kreditgrænse, er 5tel berettiget til at holde leveringen af Tjenesten tilbage, indtil Kundens udestående er bragt ned under kreditgrænsen.
11. Overdragelse af aftalen
5tel er berettiget til at overdrage rettigheder og forpligtelser herunder betalingsforpligtelsen i Aftalen samt alle tilknyttede Aftaler til tredjemand samt i øvrigt at lade 5tels forpligtelser efter Aftalen udføre ved tredjemand.
Kunden kan alene overdrage Aftalen med 5tels forudgående skriftlige samtykke.
12. Ophør af aftalen
Aftalen er uopsigelig i 12 måneder, medmindre andet er defineret i tilbuddet. 5TEL er dog berettiget til, til enhver tid, at opsige Aftalen med 3 måneders skriftligt varsel.
Såfremt abonnementet ikke er opsagt af abonnenten 3 måneder før aftaleperiodens udløb, forlænges abonnementsperioden automatisk indtil abonnementet skriftligt opsiges. Abonnementet kan efter aftaleperiodens udløb opsiges med 3 måneders skriftlig varsel til den første i en måned.
Ved opsigelse af Aftalen er 5TEL berettiget til at bibeholde eventuelt tildelte telefonnumer, såfremt disse ikke er flyttet til et nyt teleselskab.
I tilfælde af abonnentens væsentlige misligholdelse af Aftalen er 5TEL berettiget til uden yderligere varsel at ophæve Aftalen og hertil knyttede aftaler samt kræve sit tab og eventuelle udeståender betalt.
Som væsentlig misligholdelse anses bl.a. abonnentens manglende betaling af forfaldne pengeydelser, abonnentens lovstridige handlinger eller undladelser ved brug af abonnementet samt overtrædelse af de til enhver tid gældende etiske regler for Internettet, abonnentens misbrug af 5tels og/eller tredjemands immaterielle rettigheder, herunder ophavsret, mønsterret, patentret, brugsmodelret, varemærket mv., indgivelse af konkursbegæring mod abonnenten, anmeldelse om betalingsstandsning, kundens tilslutning af udstyr som ikke opfylder de lovmæssige krav hertil, manglende efterkommelse af 5tels anvisninger for anvendelse af udstyr, anvendelse af den leverede tjeneste til salg overfor tredjepart, 5tel afskæres fra adgang til kundens installationer i forbindelse med fejlsøgning og vedligeholdelse mv.
13. Klageadgang
Klage vedrørende manglende overholdelse af Aftalen, herunder om forbruget og den krævede betaling, indgives skriftligt til 5tel. Inden fjorten (14) dage efter klagens modtagelse er 5tel forpligtet til skriftligt at bekræfte modtagelsen og samtidig give en foreløbig afgørelse samt en vurdering af, hvor lang tid der forventes at forløbe, før en endelig afgørelse forligger.
5tels afgørelse kan indbringes for Teleankenævnet, Nørre Voldgade 48 st., 1358 København K.
Lovvalg og værneting
Alle tvister mellem 5tel og Kunden i anledning af Aftalen afgøres efter dansk ret med ved Sø og Handelsretten i København.